Narrativ sprogpædagogik

Standard

749_m

Krogh, T.K. (2013): Narrativ sprogpædagogik, I Rithcie, Tom (red.): Narrativ teori i pædagogers praksis. Billesø og Baltzer.

orskellige former for narrativ teori og tænkning har i mange år optrådt indenfor en række discipliner og fagområder såsom litteraturvidenskab, sociologi, antropologi, lingvistik samt almen-, kultur- og organisationspsykologi. Den omfattende mængde af litteratur på det narrative område vidner om et vidt omfavnende felt, hvor forskellige former for narrativ teori har indgået i og bidraget til forskning og praksis i utallige faglige sammenhænge.

Ved hjælp af narrative begreber er vi i stand til at beskrive grundlæggende erkendelsesprocesser hos mennesker og i forlængelse heraf udarbejde strategier, tilgange og metoder til at understøtte nye og anderledes læreprocesser hos andre. Dette forandringsperspektiv er efterhånden velkendt indenfor f.eks. erhvervspsykologien og i terapisammenhæng, men har efter min opfattelse længe været underbelyst og derfor kun lidt udnyttet i pædagogikken. Nærværende antologi er et forsøg på at råde bod på denne underprioritering.

Bogen har pædagogers praksis som omdrejningspunkt, hvor der sættes fokus på en række forskellige praksisområder indenfor både almen- og specialområdet. Bogens ambition er at gøre viden om det narrative tilgængelig for pædagoger og pædagogstuderende, hvor de forskellige kapitler belyser på hver deres måde, hvordan narrativ tænkning kan bidrage til udvikling af pædagogfaglighed og til opgaveløsning i praksis.

http://shop.billesoe.dk/product.asp?product=749