Ressourcer, normering og kvalitet

Standard

Velkommen til Sprogins blog, som skal handle om sprog, børn, læring og leg.

I denne uge er der mediemæssigt fokus på normeringer. DR har dokumenteret, at normeringerne i dagtilbud er faldet stødt gennem de seneste år http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/01/02/145918.htm

Politikerne har gennem de seneste år afsat midler til dagtilbud på landsplan, men pengene er tilsyneladende ikke gået til flere medarbejdere på gulvet med børnene, men er endt andre steder. Det er en trist udvikling, fordi det så klart kan dokumenteres, at et dagtilbud af høj kvalitet spiller en afgørende rolle for børns læring og uddannelse i skoleregi og at et dagtilbud af høj kvalitet endda kan kompensere for en skole af lav kvalitet, hvor det modsatte ikke er tilfældet (Sylva m.fl. 2010). Der er med andre ord en økonomisk og uddannelsesmæssig gevinst ved at satse på at udvikle kvaliteten i vuggestuer og børnehaver og at effekten institutionens kvalitet fortsætter ind i teenageårerne. Men det er en langtidsinvestering, hvor den uddannelsesmæssige dimension for alvor først vil vise sig ti år efter, at investeringen i børnenes uddannelse og fremtid blev sat i værk.

Et af de væsentlige parametre for kvalitet i et dagtilbud er kvaliteten af samtaler mellem barn og voksen (Sylva m.fl. 2010). En god samtale, er en samtale, hvor den er i øjenhøjde med børnene, følger barnets spor (Weitzmann og Greenberg 2014) og ikke mindst har minimum fem turtagninger (Dickinson, Darrow og Tinubu (2008); Dickinson, Golinkoff og Hirsh-Pasek (2010). For at kunne gennemføre dette, kræver det alt andet lige, at en voksen har mulighed for at fordybe sig i en samtale med et barn, hvilket igen kræver, at der er mere end en voksen tilstede sammen med børnene, og at de voksne anerkender og arbejder efter principper om at skabe så mange værdifulde samtalesituationer for børnene i løbet af en dag, som overhovedet muligt.

Af hensyn til trivsel hos børnene og arbejdsglæde hos de voksne er det væsentligt, at normeringerne er passende til de krav og forventninger, som vi har til samvær og pædagogik. Men at normeringer og ressourcer ikke alene gør det, er jo samtidigt vigtigt at gøre opmærksom på. Dette har blandt andet Ole Henrik Hansen påpeget i sin kritik af vuggestuer (fx Information 21. oktober 2010). Jeg har personligt gjort samme erfaring som lærer. I min første ansættelse som sprogcenterlærer, var der stort engagement på det sprogcenter, jeg var ansat på. Både lærere og ledere arbejdede utrætteligt på at udvikle didaktikken og vores metoder med kreativitet og engagement. Der var ikke altid ressourcer i den grad, vi ønskede, og vi talte tit om, at hvis bare vi havde ressourcerne, så ville vi kunne opnår så meget mere, end vi gjorde i forvejen – og vi havde faktisk rigtig gode resultater. I min næste ansættelse landede jeg på en skole, hvor ressourcerne flød i ubegribeligt store mængder. Der blev indkøbt materialer, som aldrig blev brugt, videokameraer lå og flød på bunden af alle skabe, der var tid til at forberede og udvikle – men det blev ingenlunde udnyttet. Der blev udviklet meget lidt. Jeg husker stadig min forvirring over, at jeg ikke kunne finde en sort/hvidprinter til at printe kladder ud i starten af min ansættelse – det var jo lidt flot at printe noget ud i farver, som bare var en kladde – men sådan var det altså.

Jeg husker også, at jeg var målløs græsende til forargede over, at blive kørt i taxi til personaleseminarer, når nu jeg tidligere var vant til at rumle af sted i gamle busser og sove på firmandsværelser, ligesom i folkeskolen. Det blev en meget vigtig erfaring, fordi jeg fik lov at erfare, at ressourcer i sig selv ikke gør tricket. Der var ikke ret mange ambitioner i det team, jeg arbejdede i, kvaliteten af arbejdet var grundlæggende ringe, jeg har sjældent mødt så uforberedte mennesker i en undervisningssituation, uagtet at der var afsat meget tid til forberedelse, og det var min klare oplevelse, at det var medarbejdernes behov og ikke kursisternes, som var i front. Senere igen oplevede jeg, at nedskæringer på nedskæringer og et mismatch mellem forventninger til egen indsats og rammer til at udføre et rimeligt stykke arbejde i høj grad også er demotiverende og dræbende for arbejdsglæde og virkelyst. Jeg har prøvet at være i en ansættelse, hvor jeg nogle dage afstod fra at drikke en kop kaffe, for ikke at spilde tid på at tisse. Det var bestemt ikke behageligt eller fremmende for kvalitet i arbejdet eller nærværet og kontakten til de mennesker, jeg skulle undervise. Med andre ord udvikling og god pædagogik er ikke alene et spørgsmål om ressourcer, men det er simpelthen heller ikke rigtigt, at det ikke er et spørgsmål om ressourcer. Det handler om en kombination af god, støttende ledelse og fornuftige rammer til at udføre sit arbejde i, kombineret med at den enkelte brænder for sit arbejde med børnene. Jeg møder mange pædagoger og lærere i mit virke som underviser – og jeg møder mennesker, der brænder for deres arbejde, brænder for faget, for børnene og disse mennesker giver under tiden giver udtryk for fortvivlelse over ikke at kunne udføre arbejdet på en måde, som opleves rigtig og nødvendig.

Det er synd på rigtig mange niveauer. Synd for børnene, synd for den enkelte medarbejder og ikke mindst synd for Danmarks fremtid – fordi en investering i det lille barns udvikling og trivsel er en investering i skolebarnet og i sidste ende i, at Danmark fastholder en position som en nation med en veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke.

Litteratur:

Dickinson, D.K., Darrow, C.L. & Tinubu, T.A. (2008). Patterns of teacher-child conversations in Head Start classrooms: Implications for an empirically grounded approach to professional development. Early Education and Development, 19(3), 396-429.

Dickinson, D., Golinkoff, R., & Hirsh-Pasek, K. (2010). Speaking Out for Language: Why Language Is Central to Reading Development.

Sylva, K., Melhuish, E., Sammons, P., Siraj-Blatchford, I. and Taggart, B., (Eds) (2010). Early Childhood Matters: Evidence from the Effective Pre-school and Primary Education Project. London: Routledge

Weitzman, E. & Greenberg (2014), J.: Sprog i samspil. Dafolo.

Advertisements

One thought on “Ressourcer, normering og kvalitet

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s