Det er bedst for dit barn, at du ikke taler dansk!

Standard

Vi taler kun tyrkisk med min søn” fortalte Hadi mig i bussen. ”Det var lidt svært i starten, for både min kone og jeg er født i Danmark og har altid boet i København. Vi var ikke så gode til tyrkisk i starten, men nu går det bedre”. På spørgsmålet om, hvorfor det var så vigtigt at fastholde tyrkisk som sprog i familien svarede Hadi: ”For at min søn kan blive bedre til dansk”. Mit undrende spørgsmål skyldes, at begge Hadis forældre er opvokset i Danmark og størstedelen af familien bor her. Hadi har i sin barndom mest talt dansk med sine forældre og tyrkisk med bedsteforældrene. Hadis kone har også tyrkiske aner, men er vokset op i Danmark og indbyrdes taler ægtefællerne dansk. ”Men”, forklarede Hadi mig, ”sundhedsplejersken har sagt, at vores søn bliver bedre til dansk, hvis vi taler modersmål med ham”. Hadis plan var dog, at familien skal slå over i dansk, når sønnen fylder tre år, og har fået sit sproglige fundament på plads.

Vi lader den lige stå et øjeblik, for Hadi er langt fra den eneste forældre jeg har mødt, som giver udtryk for, at det vil styrke deres børns dansksproglige tilegnelse at de taler ”modersmål” med deres børn. Modersmål her sat i citationstegn, fordi disse forældre er født og opvokset i Danmark, har gået i vuggestue og børnehave og skole, har uddannet sig, arbejder og taler dansk indbyrdes med hinanden – men for at styrke deres børns dansksproglige tilegnelse, opfordres de af professionelle omkring sig til at tale et andet sprog end dansk, med deres børn. Jeg forstår ikke, hvordan kan man tro, at et barn bliver bedre til dansk af at to mennesker, som er dominante i dansk og som foretrækker dansk som deres indbyrdes samtalesprog, slår over i et efter deres egen vurdering mangelfuldt tyrkisk, når de henvender sig til barnet. For mig at se, er disse forældre ofrer for, at man har vendt bøtten hundrede procent fra den gang, hvor man gav et lige så rigidt råd nemlig, at mennesker som ikke kunne sætte tre ord sammen til en sætning på dansk, alligevel skulle tale dansk med børnene, for at styrke deres dansktilegnelse.

Siden blev vi klogere. Vi lærte, at modersmålet frem for at være en barriere for andetsprogstilegnelse, i stedet kan være en styrke, et godt redskab til at tilegne sig et andet sprog. Men så blev vi heller ikke klogere end det, fordi en hel masse praktikere går nu rundt og siger til forældrene at de skal tale modersmål med deres børn pr. automatik, helt uden at tage højde for, hvad det er for en sproglig situation familien står i – og nogen gange uden at vide, hvad forældrenes modersmål er. Rådet gives tilsyneladende på baggrund af forældrenes etnicitet.

Et barns modersmål er det/de sprog som forældrene henvender sig til barnet på. Et barns modersmål er derfor ikke nødvendigvis identisk med forældrenes modersmål. Mange forældre foretrækker at bruge det sprog sammen med deres børn, som de selv er mest dominante på samtidig med, at de ikke ser grund til at fastholde et modersmål fra et land, som de ikke føler den samme tilknytning til, som de føler til Danmark. Derfor ser vi, at forældre som kom til Danmark i deres tidlige barndom sommetider vælger at tale dansk med deres barn, fordi dansk er deres foretrukne sprog og fordi at de vurderer, at det ikke er relevant at fastholde modersmålet, da de opfatter sig som danskere. Det vil sige, at forældrenes modersmål eksempelvis kan være tyrkisk, men barnets modersmål er dansk. Vi kan ikke vide hvad forældrene har valgt og hvorfor, før vi har spurgt dem. Men kernen i dette er, at nogle familier med åbne øjne vælger at satse på at gøre dansk til deres barns modersmål, og det skal selvfølgelig respekteres, ligesom det skal respekteres, hvis de vælger at deres barn skal være tosproget.

En del forældre vælger at deres børn skal være tosprogede og taler derfor modersmål med barnet i hjemmet. Disse forældre rådes som regel til kun at benytte modersmålet, ikke til at lade deres barn tilegne sig dansk simultant med modersmålet, hvilket man kunne mene ville være en fordel for barnet, fordi hjernens plasticitet er stor i de tidlige barneår.

I praksis har jeg tit mødt den antagelse, at et barns dansksproglige niveau aldrig nogensinde i dette liv kan blive bedre end barnets aktuelle niveau på modersmålet. Det er ikke rigtigt. Hovedparten af de børn, som vokser op i Danmark og går i dagtilbud og skole i Danmark bliver dominante på dansk af den simple grund at de modtager langt flere input og producerer langt flere output på dansk end på modersmål i løbet af dagen. Det indebærer at ordforrådet er større og at barnet i nogle tilfælde har lettere adgang til sit danske sprog end til modersmålet, og lige præcis derfor ser vi, at nogle af disse børn, som voksne vælger at lade deres børns modersmål være dansk.

Samtidig kan synet på modersmålets afgørende betydning for barnets sproglige udvikling, faktisk gribe forstyrrende ind i mange relationer omkring barnet, fordi denne værdi ofte ledsages af en antagelse om, at forældrene slet ikke bør anvende dansk i samværet med deres børn, de skal tale modersmål hele tiden og uden undtagelse. En kær kollega oplevede for et stykke tid siden under et besøg i en børnehave, at en mor med somalisk baggrund og hendes barn talte dansk i garderoben. Den pædagog min kollega var i samtale med, afbrød hvad hun var i gang med og greb resolut ind i samtalen mellem mor og barn: ”Her må du gerne tale modersmål med dit barn”, sagde hun bestemt til moren. ”Ja, men jeg vil gerne tale dansk, når der er andre til stede”, svarede moren. ”Men her må man godt tale modersmål” fastholdt pædagogen, der snarere mente skal end , for hun tilføjede, ”det er bedst for dit barn”. ”Men”, indvendte moren” vi vil gerne snakke med de andre, og når vi taler somali er der ingen, der tror, at jeg kan forstå dansk”. Nu hævede pædagogen stemmen og slog endnu engang fast, at politikken på stedet var, at det er tilladt at tale modersmål, og mor og barn traskede nedbøjede ud af døren.

Morens erfaring, at det er lettere at komme i kontakt med barnets kammeraters forældre, når hun signalerer i garderoben, at hun kan dansk blev fuldstændig overset. Personligt synes jeg, at det er prisværdigt, at moren søger kontakt med andre og er opmærksom på at virke åben og tilgængelig i garderobesituationen. Det betyder ikke, at hun er undertrykt, eller at hun ikke kan tale somali med sit barn ved andre lejligheder, det betyder at hun signalere et overskud og et ønske og vilje om kontakt til de andre forældre. Men det fik hun ikke anerkendelse for. I stedet fik hun en offentlig irettesættelse endda ud fra en vinkel om, at nu var pædagogen i gang med at gøre hende og barnet en stor tjeneste. Det er ikke sikkert, at hun oplevede det. Sandsynligvis har det været irettesættelsen, som sad i kroppen på hende, da hun gik hjem med sit barn.

Selv er jeg nogle gange blevet kontaktet af ulykkelige forældre, som har fået besked på, af deres barns pædagoger, at de ikke tale dansk med deres barn, fordi det skader barnets dansksproglige udvikling, fordi forældrenes dansk er så utrolig dårligt.

Nu laver jeg lige en kunstpause. For det her er meget voldsomt for forældrene. Prøv at forestil dig, hvordan det opleves at få at vide, at man ikke tale dansk med sit barn, fordi man skader barnets sproglige udvikling. Det er en voldsomt sårende og bekymrende besked at få. Argumentet som undertiden følger med er, at grammatikken, ordforråd og udtalen hos forældrene ikke helt er på plads og at eventuelle fejl med hundrede procents sikkerhed vil blive overtaget af barnet. Dette kan jeg ikke finde belæg for i forskningen. Faktisk, kunne man jo ud fra samme argumentation fraråde mennesker, der taler sønderjysk at kommunikere med deres børn, da der jo også er en lille afvigelse her og der både i forhold til grammatik og udtale i forhold til den højt besungne lavkøbenhavnske dialekt.

Andre forældre med flere sprog fortæller, at de har mødt en mere nedtonet besked, som er givet, uden at de har bedt om et råd. Ofte i form lille prik på skulderen i garderoben og ordene: ”Det er bedst for dit barn, at du ikke taler dansk med det”. Her er der ikke direkte udstedt en ordre, men pædagogen har dog leveret noget, som opleves som kritik, selv om det er ment som en hjælp. Jeg har diskuteret sagen med flere pædagoger, som er meget bevidste om ikke at sige hvad folk må og ikke må, men som alligevel er så sikre på at budskabet om at modersmålet er så altafgørende, at forældrene aldrig må tale noget som helst andet sammen med deres børn, at de vælger en noget mere indirekte, men stadig for forældrene sårende ord: ”Det er bedst for dit barns sprog, at du ikke taler dansk derhjemme”.

Prøv at vende ordene mod dig selv:

Det er bedst for dit barns sundhed, at du bruger noget andet pålæg på maden”.

”Det er bedst for dit barns musikalske udvikling, at du ikke synger derhjemme”.

Lad os da bare være ærlige. Det opleves som kritik. Det har vidtgående konsekvenser for forældrenes muligheder for at interagere med deres børn, og stækker familiens mulighed for at kommunikere, og som tidligere sprogcenterlærer kan jeg da også godt røbe, at det har konsekvenser for, hvor sikkert og hvor gerne folk benytter det danske sprog i undervisningen og uden for, når de får at vide, at deres danske sprog, meget beklageligt, er skadeligt for deres nærmeste omgivelser. Folk bliver slået helt ud af den besked, selvtilliden daler og de føler sig afviste. Det er ikke hensigten med at sige, at man ikke skal tale dansk hjemme eller i det offentlige rum, det er jeg klar over. Hensigten er at modvirke, at forældrene føler at de skal tale dansk, men man er nødt til at overveje, hvordan sådanne beskeder modtages. Og så er man også nødt til at overveje, om det nu også er helt velbetænkt, at bede forældre om at skifte sprog i hjemmet fra den ene dag til den anden. Hvordan ville dine børn modtage det?

Elin Thordarsdottir (2006) påpeger, at rådgivning til forældre med to sprog hviler på en ensproget forestilling. Anbefalingen om en forældre – et sprog er vanskelig at opretholde for mange forældre, som selv har flere sprog. Det, at holde sig til et enkelt sprog, bliver en unaturlig strategi, fordi kodeveksling mellem sprogene er naturlige i samtaler mellem mennesker med flere sprog. Samtidig kan strategien være uheldig, fordi børnene kan blive forvirret over, at deres forældre kun vil tale et sprog med dem, men gerne vil tale et andet sprog med alle andre. Eva-Kristina Salameh (2012) fremhæver, at det er en styrke, når forældre er rollemodeller og viser børnene, hvordan man kan kodeskifte mellem flere sprog i hverdagen, alt efter hvem de taler med. Således at barnet lærer, at det er hensigtsmæssigt at holde sig til et enkelt sprog, når man kommunikerer med etsprogede, men sammen med andre der mestrer de samme sprog som en selv, kan man frit bevæge sig frem og tilbage mellem sprogene efter behov. Allerede tilbage i 2002, viste Køgeprojektet (Jørgensen 2002), at de to børn som kodevekslede mest mellem sprogene, blev opfattet som de stærkeste sprogbrugere af omgivelserne, mens de børn, som kodevekslede mindst, blev opfattet som svage sprogbrugere. Men hvis et barn skal have adgang til begge sin sprog og kodeskifte i stor stil, så skal forældrene jo også have adgang til de samme sprog og det skal respekteres, hvad de vælger at benytte i det offentlige rum og i hjemmet om det er dansk eller modersmålet. Ellers kan kodeskiftene ikke foregå. Ligeledes skal man være opmærksom på, at der optræder ord, begreber og oplevelser i såvel skole som dagtilbud, som kan være vanskelige for barnet at omsætte til modersmålet, og hvis forældrene ikke må benytte dansk sammen med deres børn stækker man familiernes muligheder for at samtale.

Mange familier benytter både modersmålet og dansk i hverdagen og det er virkelig trist, hvis de skal føle sig forkerte eller være bange for at skade deres børn, når de kommunikerer som det falder dem naturligt. Det vigtigste er ikke nødvendigvis hvilket sprog de selv vælger at benytte, det vigtigste er at familierne kan tale sammen uden at skulle censurere sig selv. Kernen i et godt understøttende sprogmiljø i hjemmet er ikke nødvendigvis at fokusere på, hvilke sprog der tales, men måske i højere grad fokusere på, om forældrene har adgang til at bruge sprogunderstøttende strategier og kan samtale med børnene om noget, der optager dem alle.

Jørgensen, J. (2003): De unges sprog. Akademisk Forlag.

Salameh, E.-K. (2012): Flerspråkighet i skolan – språklig utvecling och undervisning. Natur & Kultur.

Thordardottír, E. (2006): Language Intervention from a bilingual mindset. The ASHA Leader, 11 (10), 6-7, 20-21.

Advertisements

Lille SOL

Standard

H. I. Bylander (2011): Lille Sol – Sprog og leg for de yngste 0-3 år. Special-pædagogisk forlag.

Lille Sol – Sprog og leg for de yngste er en inspirationskilde til en lang række lege, som børn og voksne kan udvikle i fællesskab. Indgangsvinklen er at videreudvikle sprogmiljøer og afsætte tid og rammer til leg, der kan virke befordrende for børns sproglige udvikling. Som udgangspunkt for valget af de konkrete lege, er det en god idé, at reflektere over, hvad der er godt for det enkelte barn eller den enkelte gruppe, og hvad målet skal være.

http://www.spf-herning.dk/product/lille-sol-sprog-og-leg-for-de-yngste-4217/

Sprog og leg

Standard

H. I. Bylander & Inge Benn Thomsen (red) (2008) : Sprog og leg. Sproglege til børn fra 2 til 9 år med et eller flere sprog. Special-pædagogisk forlag.

Sprogvurdering – og hvad så? Opslagsbog med lege, aktiviteter og tips til pædagogisk praksis.

SOL-systemet er til børn fra 2-9 år med et eller flere sprog. Kapitlerne er farveinddelt, så de passer til TRAS – og din praksis. I forbindelse med sprogvurderingen fra Familie- og forbrugerministeriet er der målrettet inspiration til det opfølgende, sprogpædagogiske arbejde. SOL-systemet er et katalog til praksis og bygger videre på den fond af viden om sprog, sprogudvikling og vanskeligheder med sproget, som Tras-håndbogen indeholder. Tras-håndbogen rummer stor faglig indsigt og veldokumenteret viden og er oplagt som teoretisk grundbog.

http://www.spf-herning.dk/product/sprog-og-leg-3565/

Sprog i samspil

Standard

SprogiSamspilElaine Weitzman og Janice Greenberg. Dansk bearbejdelse af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh
Sprog i samspil. En praksisnær guide til sproglig og social læring i dagtilbuddets fællesskaber
The Hanen Program

Denne smukt illustrerede håndbog tilbyder en praktisk, forskningsbaseret tilgang til at fremme børns sproglige og sociale læring i deres daglige samspil med andre børn og voksne i vuggestue, dagpleje og børnehave. Bogen bygger på den nyeste forskning inden for feltet, og her er masser af inspiration at hente i forhold til børn på alle udviklingsstadier – lige fra børn, der befinder sig i den tidlige fase af nonverbal kommunikation, og til børn, der kan udtrykke sig i komplekse sætninger.

Bogen er bygget op omkring en række samspilsstrategier, der er lette at anvende i praksis. Strategierne er udformet, så den voksne bedst muligt kan hjælpe alle børn til at kommunikere og indgå i samspil, herunder børn med sproglige eller udviklingsmæssige forsinkelser. Sprog i samspil er en kæmpe hjælp til pædagoger, dagplejere, sprogvejledere, inklusionsvejledere, logopæder, sundhedsplejersker, pædagogiske konsulenter, talehørekonsulenter og alle andre, der arbejder med børn i førskolealderen, og som er ansvarlige for at tilrettelægge miljøer, hvor børns sproglige og sociale læring styrkes.

http://dafolo.dk/

Implementering af evidensbaseret praksis i det logogpædiske arbejdsfelt

Standard

implementering

Roddam, H. og  Skeat, J.: Embedding evidence practice, oversat i samarbejde med Helle Iben Bylander til: Implementering af evidensbaseret praksis i det logogpædiske arbejdsfelt (2013).
Hogrefes psykologiske Forlag.

Denne antologi rummer en lang række artikler, der forholder sig til alle hjørner af det evidensbaserede praksisfelt. Fra ledelse og organisering, over formulering af egne forskningsspørgsmål, kritisk vurdering af forskningsbaserede undersøgelser, evaluering og inddragelse af klientperspektivet.

Artiklerne er skrevet af en række logopæder heriblandt ledere, koordinatorer, konsulenter m.fl. med praksiserfaring og er henvendt til logopæder, studerende, undervisere, ledere og andre med interesse for evidensbaseret praksis i og omkring det tværfaglige logopædiske arbejdsfelt.

Evidensbaseret praksis er bl.a. en arbejdsform, hvor man løbende forholder sig kritisk reflekterende til ny forskningsviden i forhold til egen praksis med henblik på at sikre, at man konstant anvender de nyeste og mest effektive interventioner/behandlinger i forhold til den modtagergruppe, man arbejder med.

Fordelene ved at gøre sin praksis evidensbaseret er mange: Større arbejdsglæde, bedre organisatorisk støtte, mere effektive interventioner, nedbringelse af omkostninger og større faglig indsigt hos de professionelle.

I bogen præsenteres evidensbaseret praksis gennem en række logopædiske eksempler heriblandt SLI/specifikke sprogforstyrrelser, stemme- og stammevanskeligheder, dysfagi, dysartri, afasi, pragmatiske vanskeligheder, autisme, downs syndrom, læbe-ganespalte, alternativ og supplerende kommunikation, hørevanskeligheder, flersprogethed og andre væsentlige områder inden for arbejdsfeltet.

http://www.hogrefe.dk/Item.aspx?Department=9&Category=153&TestCollection=275

Dit barns sprog

Standard

DitBarnsSprog

Bylander, H.I, & Krogh, T.K. (2014): Dit barns sprog. Dansk Psykologisk Forlag.

Sproget kommer ikke af sig selv! Med denne bog får du en praktisk guide om, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sprog og gode forudsætninger for læsning og skrivning.

Har du nogensinde spekuleret på, hvad koblingen er mellem sprog og intelligens – og om det fx styrker dit barns læring at se fjernsyn? Tænker du på, hvordan det skal gå for dit barn, når det kommer i skole? Og på, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sprog og gode forudsætninger for læsning og skrivning?

Forældre er de mest betydningsfulde mennesker i børns liv, og det gælder også i forhold til den sproglige udvikling. De seneste års forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem børns meget tidlige sproglige udvikling og deres udvikling af ordforråd og tilegnelse af læsning og skrivning i skolen. Sproget kommer ikke af sig selv, og med denne bog får du en praktisk guide til at støtte dit barn efter principperne i den nyeste forskning fra ind- og udland i sprogstimulering, leg og læring i hjemmet.

For det skal være sjovt at bruge sproget – også når det driller!

Dit barns sprog er skrevet til forældre til børn på 0-6 år og alle voksne, der er optaget af børns sproglige udvikling, og som ønsker viden om sprog, leg og læring.

På nedenstående link, kan også findes en gratis plakat.

http://www.dpf.dk/produkt/bog/dit-barns-sprog

Sprogets milepæle

Standard

kp_2013-4_250

Bylander, H.I, & Krogh, T.K. (2014): Sprogets milepæle. Hvornår skal vi være bekymret for et barns sproglige udvikling. Dafolo.

I denne bog præsenteres en række forskningsbaserede, sproglige milepæle, der kan anvendes som målestok for at vurdere, om et barn har behov for støtte til den sproglige udvikling.

http://www.dafolo.dk/sprogetsmilepæle